Bofællesskab Sejerøvej

Sejerø vej 1, 3140 Ålsgårde

Bofællesskabet Sejerøvej er et § 107 botilbud og henvender sig til unge i aldersgruppen fra 18 til 35 år. Målgruppen er unge, med en diagnose indenfor autismespektret, hvor der er behov for specialpædagogisk indsats med henblik på at opnå en struktureret, stabil og meningsfuld hverdag.

Det er vigtigt for os, at de unge føler medejerskab i bofællesskabet og sætter størst muligt præg på, hvordan deres hverdag skal foregå. Det er deres liv, deres hjem og base og vi bestræber os på at give de unge frihed til at skabe de rammer omkring sig, der giver en meningsfuld tilværelse. I bofællesskabet har man individuel støtte, hvor målet for den unge på sigt er at kunne leve selvstændigt i egen bolig.

Fysiske rammer

Bofællesskabet Sejerøvej er beliggende i Ålsgårde 10 km fra Helsingør. Der er ca. 1 km til stationen i Ålsgårde eller trinbrættet i Skibstrup, hvor der 2 gange i timen går tog/bus til Helsingør.

Vi ligger 6 km kørsel fra motorvej E47 til København.

Hver beboer har eget stort værelse med internet og køleskab. Der er eget toilet. Bad deles med 1. anden beboer.

Husets midtpunkt består af køkken-alrum, hvor vi spiser, samles til fælles aktiviteter og hygge – spiller spil eller laver kreative ting. Desuden er her stue med 65 tommer Smart Tv, PlayStation og mange forskellige spil. Her findes desuden kontor, mødelokale og bryggers.

Vi har vores egen bus, som gør at vi kan komme rundt på forskellige ture og deltage i arrangementer og aktiviteter.

Planoversigt for Sejerøvej

Klik på plantegningen for at se stort format.

Sejerøvej