Bofællesskab Løntoften

Løntoften 8 3070 Snekkersten.

Bofællesskabet Løntoften er et § 107 & § 108 botilbud og henvender sig til unge i aldersgruppen fra 18 til 35 år. Målgruppen er unge, med en diagnose indenfor autismespektret, hvor der er behov for specialpædagogisk indsats med henblik på at opnå en struktureret, stabil og meningsfuld hverdag.

Det er vigtigt for os, at de unge føler medejerskab i bofællesskabet og sætter størst muligt præg på, hvordan deres hverdag skal foregå. Det er deres liv, deres hjem og base og vi bestræber os på at give de unge frihed til at skabe de rammer omkring sig, der giver en meningsfuld tilværelse. I bofællesskabet har man individuel støtte, hvor målet for den unge på sigt er at kunne leve selvstændigt i egen bolig.

Fysiske rammer

Bofællesskabet Løntoften er beliggende i Snekkersten 1 km fra stationen, hvorfra der går tog til Helsingør, København og Hillerød.

Vi ligger 4 km kørsel fra motorvej E47 til København.

Hver beboer har egen lejlighed med the køkken, køleskab, badeværelse og internet. I hver lejlighed er desuden terrassedør med udgang til egen afskærmet terrasse.

Planoversigt for Løntoften

Klik på plantegningen for at se stort format.

Løntoften

Husets midtpunkt består af køkken-alrum, hvor vi spiser, samles til fælles aktiviteter og hygge – spiller spil eller laver kreative ting. Desuden er her stue med 65 tommer Smart Tv, PlayStation og mange forskellige spil. Her findes desuden kontor og bryggers.

Vi har vores egen bus, som gør at vi kan komme rundt på forskellige ture og deltage i arrangementer og aktiviteter.

Vi har en stor skøn have med frugttræer og overdækket terrasse, hvor vi griller og hygger os sommeren igennem.